Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialklasser

Specialklasser

Risingskolen specialklasser er et specialundervisningstilbud for elever med tale-sproglige vanskeligheder og/eller indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan visiteres med fokus på tale-sproglige vanskeligheder til og med 4. klasse. Hvis eleverne skal fortsætte i tilbuddet herefter, overgår de til almindelig specialklasse.

Eleverne er bosiddende i hele Odense kommune, og visitationen til tilbuddet går gennem Odense kommune. Risingskolen og Specialpædagogisk Rådgivning revurderer eleverne en gang om året for at sikre, at eleverne er i det rigtige tilbud.

I Risingskolens specialklasser har vi ca. 125 elever fordelt på 0.- 9. klasse. 
•    Der er mellem 9 og 15 elever i hver klasse. 
•    Der arbejdes med holddeling, og det meste af undervisningen foregår på mindre hold.
•    Specialklasserne er placeret dør om dør med almenklasserne.
•    Eleverne har samme fagrække og samme timetal som almenklasserne.
•    Eleverne har mulighed for at tilmelde sig skolens alm SFO og der betales alm SFO-takst.

Fokus på sprog
Vi har stort fokus på eleverne tale-sproglige færdigheder. I praksis betyder det, at vores undervisning tilrettelægges så visuelt som muligt. Der arbejdes hele tiden på at udvide elevernes ordforråd, sprogforståelse og kommunikationsværktøjer.
Ud over at sprog fylder meget i hverdagen, kan der også tilbydes taleundervisning til eleverne individuelt eller i små grupper. Denne undervisning varetages af vores uddannede talepædagoger.

Pædagogik og trivsel
Vi vægter højt, at alle elever er i trivsel og er glade for at komme i skole.
Vores pædagogiske tilgang er, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og støtter og guider barnet efter behov.

Faglighed
Elever har den samme fagrække og det samme timetal som almenklasserne. Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra elevernes individuelle faglige standpunkt mere end ud fra deres klassetrin.
Undervisningen tager udgangspunkt i både fællesskab og den enkelte elev. Vi forsøger altid at ramme elevens nærmeste udviklingszone, dog uden at gå på kompromis med det store fællesskab.
Der er mulighed for at tage afgangseksamen efter 9. klasse.

Praktisk
Eleverne skal selv medbringe mad til hele skoledagen.
Vi bruger Aula som platform til kommunikation med forældrene.
Der kan søges om elevbefordring på mobil-i-odense. Befordringen vurderes ud fra barnets alder, afstand til skolen og funktionsniveau. Befordringen revurderes løbende.
 

Dokumenter

Specialklasser - beskrivelse_7.pdf

Shape Created with Sketch.